Vesthimmerlands Kulturskole giver dig flere muligheder for
at spille, eller synge, sammen med andre elever fra kulturskolen.
Vi har en lang række tilbud indenfor forskellige genrer - for såvel
begyndere som øvede.
Rytmisk Sammenspil
Vi har bands på følgende skoler:
Aars Skole, Hornum Skole, Skørbæk-Ejdrup Friskole og Ålestrup
skole.
Klassisk Sammenspil
Spiller du på et orkesterinstrument kan du deltage i vores
klassiske sammenspil i ALFA- onsdag eftermiddag. Du vil også have
mulighed for at spille med i NUS - Nordjyllands
Ungdomssymfoniorkester.
Folkemusik
Vesthimmerlands Kulturskoles folkemusikorkester øver tirsdag
aften i ALFA. Her er det den gode spillemandsmusik og det sociale
samvær der er i centrum.
Talentklassens sammenspil
Er du skrap på dit instrument, og klar til at prøve kræfter med
nye musikalske udfordringer er talentklassens sammenspil måske
noget for dig. Du kan deltage, enten som elev i talentklassen,
eller på en af de enkelte fripladser på holdet.
NUS - Nordjyllands Ungdomssymfoniorkester
Ungdomssymfoniorkesteret samles flere gange årligt for at spille
symfonisk musik. Du kan læse mere om det seneste stævne her.