Ministrygerne i Aars 5-7 år

Vi leger med violinen...

Ministrygerne er en violin musik-lege-skole for børn i alderen 5-7 år. Det er godt at starte med at spille violin tidligt, og hos ministrygerne lærer vi en masse om musik. Undervisningen er på små hold i 45 min. om ugen.

 

Hos "Ministrygerne" bliver der bygget et godt musikalsk grundlag for videreførelse af det musikalske univers. Hos Ministrygerne

  • Lærer vi at spille en masse melodier på violinen
  • Lærer vi at holde rigtigt på violinen gennem violinlege
  • Synger vi en masse sange og udvikler vores sangstemmer
  • Danser, hopper, springer vi og leger med rytmerne igennem musiklege
  • Lytter vi til musikken, hinanden og til os selv
  • Øver vi os i at koncentrere os
  • Lærer vi noder og rytmer efter "Music Mind Games"
  • Har vi det rart og sjovt med hinanden