Vesthimmerlands Kulturskole skal være den væsentligste aktør
indenfor børnekultur i Vesthimmerlands Kommune.
Vores undervisningstilbud skal være kendetegnet ved en høj
faglighed og et højt ambitionsniveau i forhold til, at give eleven
gode oplevelser, livskvalitet og "brugsværdi" af undervisningen i
den enkelte elevs liv i Vesthimmerlands Kommune.
I alle vores aktiviteter skal vi agere fagligt og pædagogisk
professionelt med henblik på at give eleven det størst mulige
udbytte af egne menneskelige ressourcer og kreative
potentialer.
Vesthimmerlands Kulturskole skal aktivt og synligt arbejde for
at skabe gode sammenhænge og merværdi i musik-og kulturlivet i
Vesthimmerlands Kommune til gavn for skolens elever, børn, unge og
voksne i kommunens kulturliv.